Kameralvidenskab - Matrikelvæsenets fødested

Indledning

Som professor i matrikelvæsen interesserer jeg mig for, hvordan matrikulær praksis og matrikelvæsen som universitetsfag historisk set kom til syne. Undersøgelserne er langt fra afsluttede, men så meget tegner sig:

1. Traditionelt siger man, and matrikelens formål var at danne grundlag for ejendomsbeskatning. Dette er ikke forkert, men ufuldstændigt: Matriklen blev til som del af et mere omfattende udviklingsprojekt, hvis principper blev doceret ved kontinental-europæiske universiteter under fagbetegnelsen Kameralvidenskab.
2. I Danmark har vi matrikelvæsen. I det tysksprogede område har man Katasterwesen. I den engelsksprogede verden har man haft varierende terminologi for det, der kommer nærmest: Land Law and Registration (1976), Cadastral Surveying and Land Information Systems (1985), og Land Administration (1989, 1996, 1999). Den forskellige terminologi afspejler efter min opfattelse, at vi i Danmark har haft en kontinuert udvikling af organisationer, informtionssystemer og kompetencer fra en tidlig start (slut af 1600tallet), og derfor har bibeholdt den oprindelige betegnelse. I den engelsksprogede (og nu fagligt dominerende) tradition har man ikke noget tilsvarende at opvise. Hvorfor?
   
3. Internationale projekter søger skabe bedre muligheder for at flere kan få den individuelle ejendomsret til fast ejendom, som vi har i Vesten. Selv om den danske udviklingshistorie ikke skal påduttes andre som forbillede, er det af selvstændig interesse at forstå træk i den udviklingslogik, der har ført os til den nuværende situation.

• Kameralismus; Kameralwissenschaft. Cameralism is the focus of the Heilbron Symposia and the European Journal of Law and Economics (EJLE) of Prof. Dr. Jürgen G. Backhaus.
• The Other Canon's papers relate to 'heterodox economics'.
• Matrikelvæsen er et -væsen ; se tyske Wikipedia 1.2 og 2.3 om Wesen.
• Forsøg på en sammenfatning (på engelsk)
  

Hvordan har vi i Danmark fået et samfund, hvor lov og ret i det væsentlige angår alle borgere på samme måde? Et muligt svar får vi ved at gå tilbage før 1700-tallet, hvor nationalstaterne blev dannet. Fyrstelige rådgivere og universitetsprofessorer formulerede grundlaget for det, der siden blev til Statskundskab og Nationaløkonomi, men som dengang, under betegnelsen Kameralvidenskab (Eng: Cameralism, ty: Kameralismus) havde et mere mangfoldigt sigte (jfr Salmonsens leksikon, 1922: Kameralvidenskab; omtalt kortfattet under Finansvidenskab).

Hvordan skulle en fyrste disponere for at klare sig i konkurrencen med andre fyrster? Nogle lande (f eks Spanien) var så heldige at have guld- og sølvminer, men hvad skulle de lande gøre, som ikke havde den slags naturgivne fortrin? En tidlig kameralist foreslår, at de kunne fremme industrien (manufakturen), udvikle kvaliteten af landets indbyggere, fremme international handel, samt udvikle 'god regeringsførelse' (Serra, 1613, citeret hos Schefold, 1997: 10). I historiske fremstillinger beskrives denne periode ofte under overskriften 'Merkantilisme', med udgangspunkt i Adam Smith's liberalistiske kritik af statsindgreb. I Danmark tog man kameralisternes ideer til sig på en måde, der kan aflæses på Frihedsstøtten fra 1797:

"Kongen bød: Stavnsbaandet skal ophøre,
Landboe Lovene gives Orden og Kraft,
at den frie Bonde kan vorde kiek og oplyst, flittig og god,
hæderlig Borger, lykkelig".

Bøndernes bedre retsstilling og uddannelse indgik i den kameralistiske doktrin, hvorefter det var den enevældige monarks opgave at gøre sine undersåtter lykkelig. Dette fremgår ikke særlig tydeligt af de seneste års historieskrivning, som i høj grad er præget af den liberalistiske doktrin.

I 1700tallet var Kameralvidenskab et universitetsfag i den tysksprogede del af Europa. Man lærte, at staten - med henblik på det almene gode - skulle træde til på nogle områder for at udvikle samfundets resourcer, materielle såvel som menneskelige. Det udfoldes bl a, hvordan forskellige sektorer: landbrug, skovbrug og minedrift mv skal organiseres med særlig lovgivning, med forvaltningsorganer, der bl a skal føre tilsyn med virksomhederne, samt ikke mindst skoler, der underviser i de nødvendige fagkompetencer. For landbruget skal der for eksempel ydes støtte til jordfordeling og til afvikling af urimelige fæstevilkår. Skattesystemerne skal udformes således, at skatterne ikke skader erhvervsevnen, de skal være ligelige og korrekte mv (Lærebøger af Johan H G Justi fra 1758 (Statskundskab) og 1762 (Skatter), jfr. Schefold, 1997). Igen kan man genfinde Kameralvidenskabens program i den danske praksis: Vi fik landboreformer med udskiftning af landbrugsjorden i 1700-tallet, og fornyelsen af ligningsgrundlaget, matriklen, i 1800-tallet. Også flere andre kameralistisk prægede lande etablerede de tilsvarende katastersystemer i løbet af 1800-tallet.

Man skal nok ikke se bort fra, at denne udvikling fandt sted under enevælden, under konger 'af Guds nåde'. Jean Bodin, udformede allerede i 1576 en begrundelse for en enevældig fyrste, der alene er bundet af guddommelige love og af de naturlige love, som Skaberen har nedlagt i menneskesindet. Fyrstens ophøjede stilling modsvares af en forpligtelse overfor folket: Fyrstens mål skal være at fremme undersåtternes lykke (DH, 1977, 7: 54f). Ejendommeligt nok synes kameralvidenskabens program ikke bundet af konfessionelle forskelle: Det udfoldes både i protestantiske, især tysksprogede riger og fyrstedømmer, og i det katolske Østrig. I det katolske Frankrig skete en revolution, måske netop fordi de ledende i samfundet ikke arbejdede for, at arbejdsvilkår, ejendomsfordeling og beskatning kom mere i overensstemmelse med kameralismens program. Konsekvensen heraf var et brud mellem den gamle tro og den nye oplysningstid. Derimod havde centralmagten bl. a. i det protestantiske Danmark i løbet af 1600-og 1700-tallet bredt iværksat kameralismens program ved skabelsen af en retsorden for alle stænder, sektortilpasset forvaltning og en begyndende almen undervisning. Lutherdom og oplysningstid blev derfor ikke modsætninger. Dette kommer også til udtryk i holdningen til arbejde: I lande præget af kameralisme var det fra 1700-tallet og langt op i 1900-tallet en Beruf, et kald i stil med præstekald, at være embedsmand eller professionel. I liberalistiske lande er det en occupation, en beskæftigelse.

Også med hensyn til ejendomsrettens infrastruktur, matrikel- og tinglysningsvæsen mv, er der forskelle: I kameralistisk prægede lande har man fra 1700-tallet anvendt begreber som matrikelvæsen eller kataster, og haft særlige offentlige organisationer og professioner, der beskæftigede sig med emnet. I den rationelle og liberalistiske tradition bliver det, der svarer til cadastre almindeligvis indført på basis af topografiske kortlægning i stort målforhold, først sporadisk fra midten af 1800tallet, siden systematisk fra omkring 1900. Før den tid kendes begrebet som cadastral surveys: opmåling mv med henblik på at bestemme skel (Dale, 1976). Disse forskelle kan ikke undgå at have præget den måde, som institutionen ejendomsret udviklede sig på. Ejendomsretten til jord kunne således i Danmark forholdsvist kontinuerligt sprede sig fra godsejere og enkelte selvejerbønder til efterkommerne af landboreformernes mange fæstebønder, til husmændene og i løbet af 1900tallet til alle os parcelhusejere.

Liberalismens dominans og oplysningstidens, rationalismens, nyordning af universiteterne i 1800-tallet gjorde, at Kameralvidenskaben blev splittet op i en række discipliner: Statsvidenskab, nationaløkonomi og jura på universiteterne, samt tekniske fagområder som landinspektørvæsen og forstvæsen på de nye Tekniske Universiteter eller Landbohøjskoler. I Centraleuropa blev landinspektør- og matrikelvæsen nu præget af en faglig tradition, hvor geodæsi, landmåling og matematik var og som regel stadig er den primære (naturvidenskabelige) kontekst. Landinspektørmiljøet ved Aalborg Universitet adskiller sig fra det typiske ved den samfundsvidenskabelige prægning af miljøet.

Citeret fra: Erik Stubkjær (2004) Matrikulær udvikling - Er forklaring og påvirkning mulig? Pp 187-225 in: Jens Christensen (Red): Vidensgrundlag for handlen. Aalborg Universitetsforlag.

Referencer

DH (1977) Danmarks Historie. Hal Koch and John Danstrup (Red). Politikens forlag. 14 bd. 3. udg. 1976-78
Schefold, Bertram (1997) Grundzüge und Hauptautoren merkantilistischer Theorie Zeitschrift für Agrargeschichte und Agrarsoziologie 45, Heft 2, S. 163-180 http://www.wiwi.uni-frankfurt.de/Professoren/schefold/docs/kdn/merkantilismus.pdf

PS (30. dec. 2006)

Den rolige udviklingstradition i Danmark har gjort, at kameralismens program kan genfindes langt op i 1900tallet. I en omtale i anledning af udgivelsen af 'Dansk tv's historie' af Stig Hjarvad, Københavns Universitet, hedder det således:
"Fokus var ikke som i dag ... Det var det arbejdende Danmark, der [op gennem 1950'erne] blev vist frem. Det var fortællingen om det almene liv, og målet var helt klart at skabe en fælles bevidsthed til et mere dannet folk." (Kristeligt Dagblad, 29. dec. 2006, side 16)

En sådan målsætning ville Kameralisterne vedkende sig:

• 'Det arbejdende Danmark', det er basis for samfundets økonomiske udvikling
• 'det almene liv', det er den fælles referensramme for rig og fattig, og for de forskellige fag og funktioner i samfundet, og
• 'et mere dannet folk', det er 1950'ernes formulering af enevældens mål om at 'fremme undersåtternes lykke'

LA MOTHE LE VAYER, Jean François de.(1764) Essay sur la Possibilité d'un Droit unique. A Londres, 1764.

First edition, one of two issues, of this treatise on taxation and tax farming. La Mothe Le Vayer proposes the introduction of a single tax, just like the physiocrats, as a means of fiscal convenience, necessity and justice at a time when the profligacy of the court was financed at the expense of the peasantry. The author cites from a number of contemporary authors and argues that only a tax on land can be just. He suggests the establishment of a reliable cadastre, to assess values appropriately. Location and use were to be used in the assessment of the relevant tax code, which would then be applicable to all, including the nobility and the church. Property in and around Paris was to be taxed significantly higher than that in the provinces. In some basic calculations La Mothe le Vayer establishes the level of tax income to be expected after this reform. A further advantage of this simplified tax system was that when the state had increased financial requirements, the tax rate could easily be increased.Another edition, also with a 'Londres' imprint but with with a different collation, was published the same year; no priority has been ascribed. 12mo, pp. 71; uncut, stitched as issued; a fine copy, with scribble in ink to verso of final leaf. Goldsmiths'-Kress 10026.10 (other issue), Higgs 3259 (other issue); RLIN and OCLC list one further copy at the Library of Congress.

• GBP 400.00
  
• Bestellnummer: 629
• Antiquariat: Susanne Schulz-Falster Rare Books (GREAT BRITAIN)