Undervisning
Jeg er organiseret i undervisnings- og udviklingsgruppen for Samarbejde, Læring og Projektstyring - SLP gruppen. På den teknisk naturvidenskabelige basisuddannelse afholdes jeg et kursus i Samarbejde, Læring og Projektstyring (SLP). Dette kursus skal medvirke til at de studerende udvikler deres projektmedarbejderkvalifikationer og bliver bevidste om deres egen kompetenceudvikling gennem studiet. Kursets indhold, form og didaktiske principper er beskrevet i en kommende artikel "Kursus i udvikling af projektmedarbejderkvalifikationer" (foreløbigt et arbejdsparpir).
Jeg følger p.t. et pædagoisk kursus for adjunkter hvor jeg har fået til opgave at skrive en undervisningsportfolie hvor jeg bla.vil redegøre for min undervisningserfaring, undervisningsstil og lærerpersonlighed for på den baggrund at opstille en handlingsplan for hvordan jeg ønsker at forbedre min undervisning. Jeg har her valgt at tage udgangspunkt i min undervisning i SLP.
Et overbygningskursus til SLP kurset er kurset i Personlig og Faglig udvikling der p.t. afholdes på Institut for elektroniske systemer på Aalborg Universitet. Dette kursus tager afsæt iindividets muligheder for kompetenceudvikling gennem studie og senere arbejde.
Desuden afholder jeg skrædersydede kurser i vejledningsmetodik og projektpædagogik for vejledere internt på Aalborg Universitet samt eksternt for vejledere på landets ingeniørhøjskoler og tekniske skoler. En væsenlig samarbejdspartner er her Ingeniørernes Pædagogiske Netværk (IPN)
Jeg vejleder projektgrupper på sundhedsteknologistudiet på Aalborg Universitet.
Kurser | |
SLP Informatik 2000-2001 | |
SLP Elektronik 2000-2001 | |
SLP Sundhedsteknologi 2001-2002 | |
SLP A&D 2001-2002 | |
Personlig og Faglig udvikling 2001 | |
TMS Sundhedsteknologi 2001-2002 | |
SLP Informatik 2002 - 2003 (P2 perioden) |